I den udsendte skriftlige beretning har jeg opsummeret indholdet af den rådgivning, som landinspektørfirmaet ”Bonefeld og Bystrup” gav bestyrelsen i efteråret 2016. I beretningen har jeg også opsummeret argumenterne for, at bestyrelsen foreslår at opgive arbejdet med at ”modernisere” den gældende deklaration.
I min mundtlige beretning vil jeg dvæle lidt ved argumenterne for en vedtægtstilføjelse og de mere juridiske aspekter ved bestyrelsens forslag til en tilføjelse til vedtægterne:
1. Lad os starte med at se på, hvad det betyder, når der i deklarationen står, at visse renholdelsesopgaver ”påhviler grundejerforeningen”?
I første omgang betyder dette udtryk, at hvis fx Horsens Kommune er utilfreds med den måde, disse renholdelsesopgaver bliver udført på, så er grundejerforeningen ”den juridiske person”, som kommunen kan klage til og i værste fald slæbe for retten.
For det andet betyder udtrykket, at det er grundejerforeningens ansvar at finde frem til, hvordan udtrykket ”påhviler grundejerforeningen” skal fortolkes. Dette ansvar er overordnet set generalforsamlingens, som jo fastsætter foreningens love. I hverdagen er det dels bestyrelsens opgave, dels medlemmernes opgave så godt som muligt at føre vedtagelser på generalforsamlingen ud i livet.
I selve deklarationen er der ikke nogen anvisning af, hvad formuleringen ”påhviler grundejerforeningen” betyder. Tilbage i 1970’erne var spørgsmålet derfor helt åbent:
Skal bestyrelsen udføre arbejdet? Skal en gartner mod betaling udføre arbejdet? Hvor stort skal kontingentet være? Skal der være arbejdsweekender, hvor alle grundejere deltager? Osv.
I teorien er der med andre ord mange måder, man kan fortolke udtrykket ”påhviler grundejerforeningen” på. Det vigtige efter gældende foreningsret er, at grundejerforeningen ikke flygter fra sit ansvar og undlader at tage affære i spørgsmålet om vedligeholdelse. Derfor står der også i deklarationen, at ”fortolkninger af bestemmelserne udøves af de påtaleberettigede” – hvilket i dette tilfælde vil sige grundejerforeningen.
2. Lad det være sagt med det samme: Dette ansvar med at fortolke en uklar og mangetydig formulering har grundejerforeningens bestyrelser i alle årene levet op til. Derfor har der nu i flere årtier været en fast praksis for, hvordan udtrykket ”påhviler grundejerforeningen” skal forstås. (Allerede da vi købte hus i Tulipanparken i 1980 fik vi fx at vide, hvorledes vi skulle samarbejde med naboerne på vores stikvej om vedligeholdelsen af fællesarealet.)
3. Som det imidlertid fremgår af den skriftlige beretning, ønsker bestyrelsen, at denne hævdvundne praksis for vedligeholdelse af fællesarealer m.m. fortsætter; men med den tilføjelse, at denne praksis og fortolkning skrives ind i vores vedtægter.
4. Det bør ske af flere grunde:
- Alle har en interesse i, at klarhed erstatter usikkerhed og tvivl, og at der er entydige regler for, hvordan man kan ændre praksis, nemlig ved et såkaldt kvalificeret flertal på generalforsamlingen.
- Uskrevne regler bliver derfor også frarådet af de førende jurister i foreningsret, fordi det kan være en latent kilde til nabostrid. (Se fx professor Ole Hasselbalchs bøger om foreningsret.)
- Især i forbindelse med ejerskifte er klarhed vigtig – i hvert fald ifølge de ejendomsmæglere, som kontakter mig for at få grundejerforeningens gældende vedtægter og regnskab til deres sagsmapper. Mulige købere er naturligvis interesserede i åbenhed og gennemskuelighed i den grundejerforening, som de er tvunget til at være medlem af og betale kontingent til.
- Klarhed gør også grundejerforeningens vedtægter mere sammenlignelige med andre grundejerforeningers vedtægter.
5. Konklusion: Bestyrelsen opfordrer derfor generalforsamlingen til at stemme ”ja” til det fremlagte forslag til vedtægtstilføjelse.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen for godt samarbejde; og tak til revisorerne for deres villighed til at revidere regnskabet.
31. maj 2017