Tulipanparken ligger i Stensballe, i den nordøstlige del af Horsens. I området blev der i lange perioder dyrket tulipaner, derfra fik Tulipanparken sit navn. Den består i dag af 47 parceller.
Stensballe har skov, strand, kirke og skoler og andre institutioner. De store dagligvarekæder har alle butikker området: Superbrugsen, Fakta, Netto og NærKøb.
Midttrafik har to bybuslinjer, der betjener Stensballe, linjerne 1 og 3.
Lille landsby
Oprindeligt var Stensballe en lille landsby omkring Østergaards Frøavl, der var områdets største arbejdsplads.
Udstykningen af Tulipanparken skete i 1972-73 fra nogle af de arealer, som Østergaards Frøavl ejede.