Stensballes historie

Stensballe har siden kommunalreformen i 1970 været en del af Horsens Kommune. Oprindeligt var Stensballe en lille landsby, hvis bykerne var området omkring Østergaards Frøavl (i dag området omkring FAKTA).

Stensballe var en del af Vær-Nebel Kommune, der var adskilt fra Horsens Kommune af Stensballe Sund. Kommunen havde sit eget folkevalgte sogneråd med en sognerådsformand som leder.

Stensballe var én af 3 landsbyer i Vær-Nebel kommune. De to andre var Haldrup og Serridslev. Alle tre landsbyer havde hver sin skole frem til 1958, hvor skolen i Stensballe blev omdannet til en såkaldt ”centralskole”.

Kommunen havde to sogne: Vær sogn og Nebel sogn. I 1801 var indbyggertallet i Vær sogn 585 og i 1901 769. Indbyggertallet voksede lidt i løbet af 1900-tallet og var pr. 26/9 1960 1.224 indbyggere, hvoraf kun 369 indbyggere boede i Stensballe, som dengang – for små 60 år – altså fortsat var en lille landsby.

Indbyggertallet begyndte først rigtigt at vokse, da den økonomiske højkonjunktur slog igennem i årene omkring 1960. På det tidspunkt var Stensballe Bygade den lille kommunes centrum. Her fandt man ved 1960’ernes begyndelse centralskole, bibliotek, forsamlingshus, kommunekontor, sportsplads, kro, telefoncentral og flere servicefunktioner. A/S Østergaards Frøavl var den største arbejdsplads med ca. 100 medarbejdere.

Jernbane ved fjorden

Langs fjorden gik Horsens-Odder-jernbanen, der blev ført over Stensballe Sund på det sted, hvor der i dag er en lille gang- og cykelbro over mod Strandpromenaden. Ved Husodde (i nærheden af den nuværende campingplads) var der et såkaldt trinbræt, hvor passagerer kunne komme af og på toget. I Haldrup var der en lille stationsbygning. På dette tidspunkt gik landevejen fra Horsens til Odder ind igennem Stensballe Bygade og forbi Kro, skole og Østergaards Frøavl.

Parcelhuse i 60rne

I løbet af 1960erne tog udstykningen af parcelhusgrunde i Stensballe fart, og Stensballe udviklede sig til Horsens Kommunes østlige forstad med nye udstykninger mellem den gamle landsby ved Bygaden og Horsens Fjord mod syd og Nørrestrand mod nord. Udstykningen af Tulipanparken skete i 1972-73 fra nogle af de arealer, som A/S Østergaards Frøavl ejede.

Østergårds Frøavl var Vær-Nebel Kommunes største arbejdsplads. Grundlægger, Rasmus Østergaard, havde startet virksomheden i 1884 med fokus på udvikling af gulerodsfrø.

Det kom til at gå ham godt. Efterhånden gjorde virksomhedens overskud det muligt for ham at opkøbe flere ejendomme i Stensballe og samtidig modernisere maskinparken.


Et af de områder, som Rasmus Østergaard opkøbte, var det område, hvor Tulipanparken senere blev udstykket. På disse arealer blev der i lange perioder dyrket tulipaner. Heraf udstykningens navn.

I 1976 blev Østergaards Frøavl solgt til et hollandsk firma, der i 1992 flyttede hele virksomheden til Hedensted. Frøavlens tidligere bygninger blev revet ned, og arealerne kom til at give plads til det nuværende Fakta og et stort antal nye lejeboliger. Tilbage er kun den store hvide hjørnevilla på hjørnet af Bygaden og Fortevej. Den blev oprindeligt bygget som privatbolig til Rasmus Østergaard.

I dag bor der ca. 6.500 mennesker i Vær-Nebel sogn. Heraf bor godt 6.000 i Vær sogn, hovedsageligt i Stensballe. Siden 1960 har der med andre ord været en befolkningstilvækst på ca. 5.300.

Stensballegård

Godset kan føre sin historie tilbage til kong Valdemar Atterdags tid i midten af 1300-tallet. Ejerne har siden 1400-tallet tilhørt kendte danske adelsslægter som fx Rosenkrantz og Krag-Juel-Vind-Frijs. I 1928 blev godset solgt til grev Hans Benedikt Ahlefeldt-Laurvig. Godset ejes i dag af Henrik Ahlefeldt-Laurvig, som har anlagt en stor golfbane på dele af godsets tidligere landbrugsarealer. Skovdrift er i dag den vigtigste indtægtskilde.

De mindre gårde i Stensballe var oprindeligt fæstegårde, der var underlagt Stensballegård med pligt til hoveriarbejde på godset. Ikke al landbrugsjord er endnu udstykket til parcelhusgrunde. Fx er der et stort markområde øst for Hovmarksvej og Plantagen, der endnu ikke er udstykket som følge af de gældende fredningsbestemmelser.